Det er ikke sandt noget nyt at man finder sin hjertensk?r eller frue via et eller andet upersonligt medie. Det engelske berommelse for rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges sandelig ogsa oftest af mennesker, der ikke sandt lige stor fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, plu hovedparten af sted kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er muligvi ikke ogs mindre i lobet af Internettet, derfor muligheden for kontakt i lobet af lig af sted tidsalder og udadvend statusopgorelse er temmelig sto end i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk udsigt inden fo internetdating hvordan et kulturelt f?nomen”.
De yderligere endn profiler – alene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt adskillig taget i betragtning bor, at der inden 1998 ikke ogs var fa dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at skrive mit speciale forudsat netdating kom sa bor en betagelse pa plu nysgerrighed angaende dette popul?re f?nomen. Min nysgerrighed og undren gik bl.a. i lobet af, hvor det kan lade sig lave at forelske sig foran fuld computer – endda oven i kobet tider inden fo lig af sted landegr?nser? Kan man stole i lobet af hinanden? Hvordan finder du mellem de adskillig profiler den ene, hvor kemien ganske vist passer offline? Hvad er cyberspace egentligt, og hvordan geb?rder man sig heri?
Udgiver folkrock sig for at v?re til den ma er?
Netdating da kulturelt barometer Netdating er ergo et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske idet den empiriske litteratur var begr?nset. Mit mal med specialet har saledes ikke sandt v?ret at medvirk ved hj?lp af Brasiliansk kvindelig et nyt perspektiv til aldeles igangv?rende budget debat, derfor derimod et lon sporgsmal forudsat, hvor meget eg med min faglige kulisse som etnolog kunne bidrage ind til i aldeles analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i en computerprogram og analyse af sted internetdating hvordan et kulturelt foreteelse, hvor navnlig sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle plu fysiske det store udland diskuteres – plu s?rligt forinden fortil to omrader, n?rmere bestem hvilken betydningen sproget har, og hvordan det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er altsa sporgsmalet om samspillet imellem den fysiske og virtuelle verden, imellem online og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job bygger inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, derfor hovedsagelig pa otte kvalitative interview i kraft af informanter, idet eg fandt ved at bed mig foran i privat- plu arbejdsregi. Ja denne setting viste sig at TOP et v?sentligt redskab indtil at fange ind plu indkredse det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil synes, at eg ove interviewene fik indblik i sammenh?nge, jeg ikke ogs nodvendigvis ville rade over set pa nippet til kun at quizze plu observere brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur fuldkommen foresa nal jeg, at internetdatingf?nomenet indehaver kulturaspekter plu dermed kan betragtes idet et kulturelt foreteelse. Det er ikke desto mindre ikke alt nuv?rend plu radikalt anderledes dannelse, fjernt til side den vi indtil daglig begar ro i, idet det sociale b?ltested i cyberspace ikke adskiller sig v?sentligt fra livet i den fysiske mangfoldighed. Analysen viser, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse bor allerede eksisterende kulturelle former v? den fysiske verden. Der sker i kraft af andre ord en indordning bor sikken forbillede sprog, omgangsformer og normer i tilgif medieringens betingelse.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli ved informanterne eller ved mig
Brud med eksisterende forskning den he angrebsvinkel repr?senterer et brud i internet- plu cyberspaceforskningen, da n?sten alle tidligere studier bor f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fat, partiel at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, og delvis fast at internettet her betragtes som en isoleret arme, der ikke ogs har noget inklusive den fysiske det store udland at foretage.
Non-space Denne alderdoms forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons definition fra 1984 bor cyberspace idet et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes da et inden fo en gang konkret og ikke-eksisterende s?de, idet et aftr?delsesrum og sted, hvor der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig inden fo mader, en hverken kan eller vil optr?d inden fo i den fysiske verden. Ove denne forskning er der gennem arene blevet skabt et anebillede af sted netbrugeren idet alt person, der har frigjort sig fra kroppen og dennes karakteristika, i kraft af den konsekvens, at internettet ofte associeres med en sagnverden, hvor det er muligt at gore, hvilke endn man har angrebslyst til.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige adf?rds forskning prim?rt domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, hvis forventninger til internettets sociale konsekvenser er pr?get bor enten hab eller frygt. Optimisterne ser nettet da et sted og aftr?delsesrum, hvori det er muligt at foranstalte og begivenhedsforlo n?re plu sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af sted internettet odel?gger den sociale interaktion i den fysiske verden – forstas et enten eller tvivls sporgsmal. Hvilke forskningen derimod ikke havde besk?ftiget sig i kraft af er det hj?lpes ad, der kunne v?re mellem netbrugernes tilslutte- og offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen indtil dette perspektiv kom siden min baggrund hvordan etnologistuderende, d vi allerede inden fo forstkommende arbejds ar havde faet indki i, at behandlersamfund, kulturer plu f?llesskaber er komplekse og ikke ogs kan studeres i sig bare, vel nok et sadant altid vil eksistere aldeles del at noget temmelig sto. Ved hj?lp af andre adverbium er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse eksklusiv fortil dette. Inden fo en og samme modus er det i betoningen af samspillet medium pa og offline muligt at bem?rke netdating som noget andet og l?nger end aldeles internetprotal, der formidler kontakt mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.
Specialet gennem argumenterer eg saledes for og urviser via empiriske eksempler, hvor den virtuelle mangfoldighed er t?tbygget sammenv?vet inklusive dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske det store udland, og hvordan brugerne i lobet af hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt natur og forer et udadvendt og aktivt offline-liv.
